Forvarnarstefna og eineltisߊtlun

Forvarnarstefna

Stefna Grunnskˇlans austan Vatna Ý forv÷rnum er a­ stu­la a­ alhli­a heilbrig­i nemenda sinna. Forvarnir spanna mj÷g breitt svi­ sem tengist velfer­ nemenda, svo sem lÝ­an, sjßlfsmynd, nßmsßrangri, skˇlasˇkn, samskiptum og ßhugamßlum.

ááááááááááááForvarnir og lÝfsleikni eru Ý algj÷rri endursko­un ß ■essu skˇlaßri og ver­a kynnt sÚrstaklega ■egar ■eirri vinnu er loki­.

Markmi­ forvarnarstefnunnar er:

  • A­ nemendum lÝ­i vel Ý skˇlanum, ■eir ÷­list tr˙ ß sjßlfum sÚr, finni sig ÷rugga og gangi gla­ir til verka.
  • A­ nemendur auki vi­ ■ekkingu sÝna og fŠrni og komist til aukins ■roska.
  • A­ nemendur lŠri a­ bera vir­ingu fyrir sjßlfum sÚr, ÷­rum einstaklingum og umhverfi sÝnu.
  • A­ allir starfsmenn leitist vi­ a­ sřna metna­ Ý starfi og geri kr÷fur til sjßlfra sÝn og nemenda sinna.

┴hersla er l÷g­ ß a­ nemendur ■jßlfist Ý a­ tjß hugsanir sÝnar, sko­anir og tilfinningar. Efla skal sjßlfs■ekkingu nemenda og a­sto­a ■ß vi­ a­ byggja upp jßkvŠ­a sjßlfsmynd. Nemendur efli samskiptahŠfni sÝna og lŠri a­ leysa ßgreining. Nemendur skulu frŠddir um gildismat, ßbyrg­ og gagnkvŠma vir­ingu. Nemendur meti sjßlfstŠtt eigin lÝfsgildi og lÝfsstÝl og lŠri a­ standast utana­komandi ■rřsting. Forvarnarstefnan nŠr til alls skˇlasamfÚlagsins.á

Forvarnarߊtlun skˇlans skiptist Ýááfimm hluta: Eineltisߊtlun, vÝmuvarnaߊtlun, lÝfsleikniߊtlun,ájafnrÚttisߊtlun og ßfallaߊtlun.

á

Eineltisߊtlun

═ Grunnskˇlanum austan VatnaálÝ­st ekki einelti. ═ eineltisߊtlun skˇlans er kve­i­ ß um hvernig leitast er vi­ a­ koma Ý veg fyrir a­ einelti eigi sÚr sta­ og vinnutilh÷gun vi­ a­ upprŠta einelti komi ■a­ uppáÝ skˇlanum.

Einelti er hÚr skilgreint ß eftirfarandi hßtt:

Einelti er endurteki­ og langvarandi ofbeldi, andlegt e­a lÝkamlegt, sem střrt er af einstaklingi e­a hˇpi og beinist a­ ßkve­num einstaklingi sem ekki er fŠr um a­ verja sig.

Til a­ koma Ý veg fyrir einelti leggur skˇlinn ßherslu ß:

  • Gott samstarf milli heimilis og skˇla.
  • Markvissa samvinnu nemenda.
  • Hˇpefli ■egar nřir nemendur koma inn Ý hˇpana ß haustin.
  • Markvissa kennslu til a­ efla samskiptahŠfni (sjß kennsluߊtlanir Ý lÝfsleikni), ■ar sem m.a. er unni­ me­ hluti eins og ßbyrg­, vir­ingu, samkennd, umbur­arlyndi o.fl.
  • Ífluga gŠslu Ý frÝmÝn˙tum og Ý■rˇttum (ba­varsla).

Komi upp einelti Ý skˇlanumáerááumsjˇnarkennari ■olanda lykila­ili Ý mßlinu. Hann kallar a­ra kennara til samstarfs vi­ sig eins og vi­ ß Ý hverju tilfelli. Hafi umsjˇnarkennari r÷kstuddan grun um a­ einelti eigi sÚr sta­ e­a hafi honum veri­ tilkynnt um slÝkt fer eftirfarandi vinnuferliáÝ gang:

  1. Umsjˇnarkennari gerir skˇlastjˇra og ÷­ru starfsfˇlki vi­vart um einelti­ og hvernig hann Štli a­ taka ß mßlinu.
  2. Haft er samband vi­ foreldra/forrß­amenn ■olanda og gerenda.
  3. Umsjˇnarkennari vi­komandi nemenda vinnur markvisst a­ ■vÝ a­ upprŠta einelti­ Ý samstarfi vi­ a­ra starfsmenn skˇlans. (Gßtlisti Ý handbˇk kennara).
  4. Umsjˇnarkennari gerir nemendaverndarrß­i grein fyrir st÷­u mßla og fŠr faglega rß­gj÷f ■a­an ef me­ ■arf.
  5. Umsjˇnarkennari skrßir allt ferli­ ß sÚrstakt skrßningarbla­ og Mentor sem fari­ ver­ur me­ sem tr˙na­armßl og geymt ß ÷ruggum sta­.
  6. Umsjˇnarkennari gengur ˙r skugga um a­ ßstandi­ hafi lagast me­ samt÷lum vi­ ■olanda og forrß­amenn hans.
  7. Ef ekki tekst a­ lei­a mßl til lykta er mßlinu vÝsa­ til fÚlagsmßlayfirvalda ßsamt skrßningu ß mßlsatvikum.
VÝmuvarnarߊtlun
á

Vinna innan veggja skˇlans semámi­ar a­ forv÷rnum Ý vÝmuefnamßlum skiptist Ý nokkra ■Štti. H˙n skipar stˇran sess vi­ kennslu Ý lÝfsleikni, bŠ­i beint og ˇbeint. Ţmsir vi­bur­ir ß skˇlaßrinu tengjast vÝmuefnav÷rnum og hafa forvarnagildi og a­ lokum kve­a reglur skˇlans ß um heilbrig­aálÝfshŠtti.

LÝfsleikniߊtlun

Allar deildir, allir aldurshˇpar:

Unni­ sÚ me­ dyg­ir Ý skˇlanum (lÝkt og hefur veri­ gert ß Hˇlum), ■ar sem ein dyg­ er tekin fyrir Ý hverjum mßnu­i. DŠmi um dyg­ir: vinßtta, vinsemd, kŠrleikur, samkennd, gle­i, vir­ing, umbur­arlyndi, hei­arleiki, hjßlpsemi, kurteisi o.s.frv.

Samverustundir: Haldnar sÚu reglulegar samverustundir 15 ľ 30 mÝn˙tur, t.d. einu sinni Ý viku.

á

Til a­ efla fÚlagsfŠrni nemenda skulu haldnir reglulegir bekkjarfundir ■ar sem m.a. skal rŠtt um einelti, vinaverkefni­ og mannleg samskipti.

Nokkur markmi­ Ý lÝfsleikni, skv. A­alnßmskrß grunnskˇla, flÚttast inn Ý kennslu annarra nßmsgreina, eins og samfÚlagsfrŠ­i, stŠr­frŠ­i og listgreina.

á

1. ľ 4. bekkur - sÚrst÷k verkefni

  • Umfer­arfrŠ­sla ľ fari­ Ý gegnum lei­ir sem nemendur nota ß lei­ sinni Ý skˇlann. Hva­a umfer­arreglur ■arf a­ hafa Ý huga, hva­ ber a­ varast o.s.frv.
  • Rei­hjˇl ľ hva­a reglur gilda um hjˇlandi vegfarendur.
  • Slysagildrur og varas÷m efni Ý umhverfinu.
  • Hollar lÝfsvenjur ľ hreyfing, svefn og matarŠ­i.
  • JafnrÚttisfrŠ­sla me­ ßherslu ß starfsgreinar.
  • Sjßlfsstyrking og fÚlagsfŠrni.

á

á

5. ľ 7. bekkur ľ sÚrst÷k verkefni

  • JafnrÚttisfrŠ­sla ľ me­ ßherslu ß verkaskiptingu ß heimilum og a­gengi fatla­ra.
  • Nemendur taki ■ßtt Ý mann˙­arst÷rfum, til dŠmis a­ hjßlpa bßgst÷ddum og ■eim sem minna mega sÝn.
  • Umfer­armerki - lŠri a­ ■ekkja helstu umfer­armerki.
  • Hollar lÝfsvenjur ľ hreyfing, svefn og matarŠ­i.
  • Hva­ kosta Úg ľ nemendur ßtti sig ß kostna­i vi­ eigin neyslu.
  • Neti­ ľ jßkvŠ­ og neikvŠ­ samskipti
  • Sjßlfsstyrking, fÚlagsfŠrni og frŠ­sla um heilbrig­an lÝfsstÝl.

á

8. ľ 10. bekkur ľ sÚrst÷k verkefni:

  • JafnrÚtti ľ nemendur geri sÚr grein fyrir merkingu hugtakanna kyn, kynhneig­ og kynhlutverk og hva­a hlutverki ■au ■jˇna Ý kynÝmynd og kynupplifun einstaklinga.
  • Markmi­asetning ľ nemendur lŠri a­ setja sÚr raunhŠf markmi­ Ý leik og starfi og ver­i fŠrir um a­ meta ßrangur sinn.
  • Nßmslei­ir a­ loknum grunnskˇla ľ nßms ľ og starfsrß­gj÷f.
  • Umfer­arfrŠ­sla.
  • FrŠ­sla um ska­semi ßfengis, tˇbaks og fÝkniefna.
  • Hollar lÝfsvenjur ľ hreyfing, svefn og matarŠ­i.
  • A­ ver­a foreldri ľ äHugsa­ um barnô
  • Skyndihjßlp
  • Sjßlfsstyrking og fÚlagsfŠrni
  • MarÝta frŠ­sla.
  • Hˇpefli fyrir nemendur a­ hausti.
  • Ungmenna- og tˇmstundab˙­ir a­ Laugum Ý SŠlingsdal fyrir 9.bekk.
  • Forvarnadagur.

áJafnrÚttisߊltun

═ JafnrÚttisl÷gum 96/2000, 13. gr. er kve­i­ ß um a­ Ý fyrirtŠkjum og stofnunum ■ar sem 25 e­a fleiri starfa skuli gera jafnrÚttisߊtlun.

á

Nemendur:

Rannsˇknir sřna a­ munur er ß strßkum og stelpum hva­ var­ar ßhuga og hŠfni ß flestum vi­fangsefnum skˇlans. MikilvŠgt er a­ kennarar sÚu me­vita­ir um ■essa ■Štti og taki tillit til ■eirra Ý daglegu starfi. Samkennsla og fßmennar bekkjardeildir gera ■a­ a­ verkum a­ aldursdreifing og kynjaskipting Ý fÚlagahˇpnum ver­ur ÷nnur en Ý stŠrri skˇlum. Vi­ leggjum ßherslu ß eiginleika hvers einstaklings Ý hˇpnum fremur en kynjamun. MikilvŠgt er a­ ■jßlfa ■Štti eins og samvinnuhŠfni og tillitsemi til a­ au­velda b÷rnunum a­ starfa Ý bl÷ndu­um hˇpum.

  • Nemendum skal ekki mismuna­ vegna kyns, litarhßttar, tr˙arsko­ana e­a annarra ■ßtta.
  • Nemendur af bß­um kynjum sÚu b˙nir undir virka ■ßttt÷ku Ý samfÚlaginu, fj÷lskyldu og atvinnulÝfi.
  • ═ skˇlastarfinu sÚ l÷g­ ßhersla ß a­ efla sjßlfstŠ­i og sjßlfsvir­ingu beggja kynja.
  • Nemendur njˇti alhli­a menntunar og fßi hvatningu til nßms Ý samrŠmi vi­ ■roska og ßhuga hvers og eins.á

á

Starfsmenn:

  • GŠtt skal fyllsta jafnrÚttis milli kvenna og karla og a­ hver starfsma­ur ver­i metinn ß eigin forsendum. Ůannig skal tryggt a­ mannau­ur skˇlans nřtist sem best.
  • Starfsmenn skˇlans skulu eiga jafnan rÚtt til a­ starfa innan skˇlans, til endurmenntunar og allra ■eirra ■ßtta sem a­ starfinu l˙ta, ˇhß­ kynfer­i, litarhŠtti, ■jˇ­erniáogátr˙arbr÷g­um.
  • Starfsm÷nnum skal gert kleift a­ samrŠma vinnu og fj÷lskyldulÝf. Leitast ver­ur vi­ a­ auka sveigjanleika Ý vinnutÝma starfsmanna ■ar sem ■vÝ ver­ur komi­ vi­.

Stefna Grunnskˇlans austan Vatnaáer a­ nemendur, starfsmenn, foreldrar og a­rir sem a­ skˇlanum koma eigi rÚtt ß hlřju vi­mˇti og gˇ­ri framkomu ˇhß­ ■eim atri­um sem eru talin upp hÚr a­ ofan.

┴fallaߊtlun

┴fallaߊtlun skˇlans erásett fram svo a­ skřrt sÚ hvernig breg­ast skuli vi­ ■egar vßlegir atbur­ir sem snerta nemendur e­a starfsfˇlk skˇlans ver­a. ┴fallaߊtlunina ß a­ nota sem gßtlista ■egar skipuleggja ■arf ßfallahjßlp. Athuga ber a­ taka ■arf tillit til a­stŠ­na hverju sinni ■egar vi­br÷g­ eru ßkve­in. MikilvŠgt er a­ starfsfˇlk skˇlans sÚ vel undir ■a­ b˙i­ a­ takastáß vi­ ■ß erfi­leika sem fylgja hinum řmsu ßf÷llum.

┴fallarß­

═ ßfallarß­i sitja skˇlastjˇri, a­sto­arskˇlastjˇri, deildarstjˇri, skˇlahj˙krunarfrŠ­ingur ogásˇknarprestur. Skˇlastjˇri e­a sta­gengill hans er ßbyrgur fyrir ■vÝ a­ kalla saman ßfallarß­ og střra vinnu ■ess og skipulagi.

ááááááááááá

Hlutverk ßfallarß­s

Hlutverk ßfallarß­s er a­ gera vinnuߊtlun svoábreg­ast megi fumlaust og ßkve­i­ vi­ ■egar ßf÷ll hafa or­i­, s.s. brß­ veikindi, alvarleg slys, dau­sf÷ll e­a a­rir atbur­ir sem lÝklegir eru til a­ kalla fram ßfallastreitu e­a sorgarvi­br÷g­. Vinnuߊtlunin ■arf a­ vera skřr og afdrßttarlaus um hver sinniáhva­a hlutverki, Ý hva­a r÷­ og hvernig beri a­ breg­ast vi­. MikilvŠgt er a­ huga a­ ˇskum fj÷lskyldna ■eirra sem hlut eiga a­ mßli hverju sinni. Vi­ skipulag ßfallahjßlpar og vi­brag­a ■arf a­ hafa Ý huga alla ■ß einstaklinga sem koma a­ starfsemi skˇlans s.s. nemendur, a­standendur, kennara, stjˇrnendur og anna­ starfsfˇlk skˇlans. ┴fallarß­ skal sjß til ■ess a­ allt starfsfˇlk fßi kynningu ß ■vÝ hvernig breg­ast skuli vi­ ßf÷llum. Einnig ■arf a­ sjß til ■ess a­ kennarar og anna­ starfsfˇlk sem a­ ßfallahjßlp vinnur fßi stu­ning og hjßlp.

┴f÷ll sem ■essi ߊtlun nŠr til eru helst:

  • Alvarleg slys (nemenda, a­standenda ■eirra e­a starfsfˇlks skˇlans).
  • Alvarleg veikindi (nemenda, a­standenda ■eirra e­a starfsfˇlks skˇlans).
  • Erfi­ir skilna­ir (a­standenda nemenda e­a starfsfˇlks skˇlans)
  • Andlßt (nemenda, a­standenda ■eirra, starfsfˇlks skˇlans e­a a­standenda starfsfˇlks).

┴fallarß­ rŠ­ir ■au ßf÷ll sem upp koma og tekur ßkv÷r­un um hvort e­a til hva­a a­ger­a skal gripi­.

SvŠ­i

Grunnskˇlinn austan Vatnaá | áSÝmi: Hˇlar: 453 6600 - Hofsˇs: 453 7344 - Sˇlgar­ar: 467 1040 á| ágsh@gsh.is